Hvem står bag Italien på toppen?

Stærkt lokalkendskab i Italiens nordvestlige hjørne

Jeg hedder Pernille og har startet Italien på toppen.

Jeg har tidligere arbejdet i staten i 15 år som blandt andet teamleder og projektleder på energi- og erhvervsområdet.

Jeg er gift med Giuseppe, der arbejder som jurist. Vi har tre børn på henholdsvis 8, 13 og 14 år, og så har vi hunden Zizou.

Vi har boet i Courmayeur i 2020-21. Vi fik her et netværk og stærkt lokalkendskab, og jeg fik omsider lært italiensk 🙂

Siden da har vi været her mange gange. Vi har afprøvet alle skipister og mange vandreture samt restauranter!

Jeg holder utrolig meget af Courmayeur og Aostadalen. Området har virkelig meget at byde på – både vinter og sommer. Det gælder i forhold til aktiviter, men selvfølgelig også med hensyn til den gode mad, vin og italiensk livsstil.

Vi har nu taget springet fra Birkerød til Courmayeur igen. Jeg bor derfor i området i skisæsonen.

Læs mere om vores skiferier til Courmayeur her.

Og her kan du læse mere om vores vandreferier. Mere information om sommeren 2026 følger snarest muligt 🙂

På denne side kan du læse mere om området og Aostadalen her i Italiens nordvestlige hjørne.

Jeg håber, at I vil synes lige så godt om denne del af Italien som jeg gør!